Hvad er en slamsugning?

Hvad er en slamsugning?

Tom Ewers, autoriseret kloakmester, 1. august 2025

Hvad er en slamsugning?

Slamsugning kan være en effektiv løsning ved omfattende kloakproblemer, hvor der skal større kræfter til, før problemet kan blive løst. 

Her giver vi dig alt det, du skal vide om den effektive metode, som ofte bliver benyttet af autoriserede kloakmestre.

En metode, der løsner, renser og suger

En slamsugning henviser til en metode, hvor en slamsuger løsner, renser og suger den konkrete masse, der skaber problemet i enten kloakken, fedtbrønden eller fedtudskilleren. 

Slamsugningen er især en effektiv løsning for restauranter og lignende virksomheder, der arbejder med fedtholdigt mad til daglig. Fedt og olie stopper nemlig hurtigt en kloak, en brønd eller en fedtudskiller til, og her kan slamsugeren hurtigt få bugt med problemet.

Hvornår er slamsugningen løsningen?

Det er især relevant at hive fat i slamsugeren, hvis kloakproblemet er omfattende, og hvis der er en stor masse eller klump af snavs, som skal fjernes. En slamsugning udføres nemlig med en enorm kraft sammenlignet med en “normal” kloakrensning. Derfor anbefaler vi ofte slamsugningsmetoden til virksomheder, der arbejder med mad, og som derfor har rør og maskiner, der er ekstra udsatte.

Slamsugning pris

En slamsugning har typisk en timepris, der ligger på mellem 800 og 1900 kroner. Prisen varierer selvfølgelig, og derfor er det altid en god idé at indhente et tilbud fra en konkret kloakmester, så du kan få en bedre idé om, hvad slamsugningen kommer til at koste. 

Valget af firma og problemets omfang har blandt andet indflydelse på, hvad du skal punge ud med.

Så lang tid tager det

En slamsugning kan tage alt mellem 30 minutter og 2 timer – det kommer helt an på problemets omfang, og hvad slamsugeren konkret skal benyttes til. 

Er der eksempelvis tale om et stoppet toilet, kan slamsugningen udføres hurtigt. Er der derimod tale om et komplekst og omfattende problem, hvor store fedtmasser længe har skabt problemer i en fedtudskiller eller en fedtbrønd, kan det muligvis tage nogle timer at løse problemet.

Slamsugning, kloakrensning eller kloakspuling?

Der er mange gode metoder, vi som kloakmestre kan tage i brug, når rørene trænger til en kærlig hånd. Men hvad er forskellen egentlig på en slamsugning, kloakrensning og kloakspuling? Og hvilken løsning er den rette for dig?

De forskellige metoder minder meget om hinanden, men de kan bruges til noget forskelligt, alt afhængigt af det specifikke problem. 

En kloakrensning og en kloakspuling er eksempelvis en mere detaljeret rensning af kloakken, hvorimod en slamsugning benytter mere kraft og dermed er optimal til at løse et mere omfattende problem. Hvis problemet er af mindre karakter, kan du derfor “nøjes” med en kloakrensning og kloakspuling – og hvis problemet er af større karakter med store fedtmasser, er slamsugningen den rette løsning.

Husk at forebygge kloakproblemer

Generelt er det vigtigt, at du passer på din kloak (eller fedtbrønd/fedtudskiller). Og her er nøgleordet: vedligeholdelse. 

Hvis du løbende får tjekket og renset din kloak, fedtbrønd eller fedtudskiller, sikrer du nemlig, at eventuelle problemer ikke hober sig op. Det kan spare dig for både tid, energi og penge i længden. 

Du kan eventuelt kontakte en autoriseret kloakmester og lave en fast aftale, så du ved, at du får prioriteret vedligeholdelsen.

Har du brug for hjælp til slamsugning?

Ønsker du hjælp til slamsugning af din kloak, fedtbrønd eller fedtudskiller? Så står vi hos Sydkystens Brolægning & Kloak klar til at hjælpe. 

Vi har over 25 års erfaring med kloakarbejde og går altid op i at give vores kunder en god oplevelse med fokus på kvalitetsarbejde og god service. Det er vi blevet anerkendt for flere gange – blandt andet med prisen som Årets Håndværker, som vi vandt i både 2019, 2022 og senest i 2025. 

Du kan lære os bedre at kende her eller kontakte os her.