Kloakservice 24/7

Du får kompetent service døgnet rundt.
Akut telefon: 20 98 71 66

10 års garanti

Få op til 10 års garanti på vores arbejde

Årets Håndværker

Vinder i 2019, 2022 og 2025

Vi tilbyder

Et trygt boligkøb med KEO

Hos Sydkystens Brolægning & Kloak vil vi gerne bidrage til, at boligkøbere kan skrive under på en bolighandel med ro i maven. Med andre ord: Vi vil styrke forbrugerbeskyttelsen.

Det gør vi blandt andet gennem KEO (kloakeftersynsordningen), som vi er en aktiv del af, og som bidrager til en sikker bolighandel ved hjælp af et grundigt kloakeftersyn.

Hvad er KEO?

Kloakeftersynsordningen, der kan forkortes til KEO, er en frivillig ordning, som autoriserede kloakmestre kan tage del i. 

Kloakeftersynsordningens grundprincipper kan sammenlignes med eleftersynsordningens. Ordningen tilbyder nemlig en undersøgelse af den konkrete boligs kloak, hvorefter kunden får tildelt en rapport, der giver et overblik over kloakkens tilstand. 

KEO er opstået i et samarbejde mellem Danske KloakmestreDI – KloaksektionenDM&E og Byggeriets Kvalitetskontrol A/S.

Skil dig ud og tilbyd en ekstra service

Med afsæt i kloakeftersynsordningen samarbejder vi med boligadvokater, der ønsker at tilbyde en ekstra service til deres kunder i form af et kloakeftersyn. Med andre ord kan du som boligadvokat hjælpe dine kunder med at undgå dyre, uventede regninger, der er relateret til kloakken.

Faktum er nemlig, at det på nuværende tidspunkt fortsat ikke er et krav, at kloakken skal tjekkes ved overtagelse af boliger. Det betyder, at mange boligkøbere havner i uoverskuelige situationer, hvor der opstår uventede problemer med kloakken. Og dét kan blive en dyr omgang.

Indhent tilbud

Udfyld formularen og få et uforpligtende tilbud på din opgave.

Vi har bl.a. skabt resultater for

Anmeld Håndværker

Vi vægter høj kvalitet og god service i alt, hvad vi foretager os. Vi forlader altså ikke en opgave før du er tilfreds. Se bl.a. hvad vores tidligere kunder skriver om vores service.

Se flere anmeldelser
rensning af kloak

Sådan foregår et kloakeftersyn

Med et kloakeftersyn som en del af tilbuddet til dine kunder kan du altså bidrage til at beskytte boligkøbere, når de skal tage en af de største beslutninger i deres liv. 

Konkret går et kloakeftersyn ud på, at vi undersøger kloakkens installationer og funktionsdygtighed via en stikprøvekontrol. Derefter bliver der udviklet en KEO-rapport, hvor boligkøberen helt konkret kan se, hvad der eventuelt kan/skal forbedres ved kloakken. 

Et kloakeftersyn giver altså et unikt indblik i kloakkens tilstand – noget, der ofte bliver overset i en hushandel, fordi kloakken gemmer sig under overfladen og er “usynlig”. Ikke desto mindre er den enorm vigtig for husets daglige drift.

Det indeholder KEO-rapporten

KEO-rapporten skal overordnet set give et indblik i, om kloakinstallationen på ejendommen er funktionsdygtig og lovlig. Det gøres, som nævnt, ved hjælp af en stikprøvekontrol. 

Efter rapporten er indgivet til kloakeftersynsordningen, er den gyldig i seks måneder.

KEO-rapporten indeholder blandt andet undersøgelsen af:

  • brønde i jorden og afløb i bygninger
  • om ejendommen er godt rustet mod opstigende vand fra afløb
  • om kloakken sikrer ejendommen mod rotter
  • kloaksystemets generelle tilstand

Ekstra ydelser kan gøre underværker

Ud over et kloakeftersyn kan dine kunder vælge at få foretaget en komplet tv-inspektion, hvor vi laver en mere dybdegående undersøgelse af kloakken. En tv-inspektion foretages med et lille, kabelført kamera, der giver et dybdegående indblik i kloakkens tilstand, og den kan derfor hurtigt dokumentere eventuelle skader.   

Derudover kan det være, at rotter har slået lejr i kloakken – uden at hverken sælger eller køber er klar over det. Hvis det er tilfældet, kan vi hurtigt og effektivt få bugt med de ubudne gæster ved hjælp af vores ekspertise i rottebekæmpelse.

Ønsker du en fast kloakmester?

Hvis du ønsker en fast kloakmester, som dine kunder kan bruge ved bolighandler, står vi klar til at hjælpe.

Hos Sydkystens Brolægning & Kloak brænder vi for kloakarbejde, herunder kloakeftersyn, og vi har over 28 års erfaring inden for området. 

Vi går aldrig på kompromis med kvalitet og god service, hvilket vi er blevet belønnet for flere gange – blandt andet med prisen som Årets Håndværker i både 2019, 2022 og 2025. 

Du kan kontakte os her eller lære os bedre at kende her.

Kloak-Arbejde

Få et uforpligtende tilbud

Indhent et tilbud her