DM i Kloak 2024: To medarbejdere i finalen

DM i Kloak 2024: To medarbejdere i finalen

Sydkystens Brolægning & Kloak, d. 26. januar 2024

DM i Kloak 2024: To medarbejdere i finalen

Fredag d. 26. januar 2024 blev finalen i DM i Kloak 2024 afholdt – og sikke en dag.

Vores to medarbejdere, Andreas Bislev Hansen og Simon Peter Pihl, gik nemlig videre til den store finale, og det var en stolt mester, der iagttog deres imponerende præstationer.

Det blev til en flot fjerdeplads til Andreas og en flot andenplads til Simon, der vandt sølv i rørlægning.

Stort tillykke til jer begge!

DM i Kloak er for Danmarks bedste

Vi er naturligvis meget stolte af, at to af finalisterne er en del af vores team. Især taget i betragtning af, at DM i Kloak er for Danmarks bedste folk inden for kloakbranchen.

DM i Kloak er en del af Kloakmessen og kårer hvert år Danmarks bedste inden for kloakarbejde. Her kan alle besøgende overvære den store konkurrence, der har selskab af både elever, rørlæggere og mestre.

Finalen afrundes med dommernes bedømmelser af opgaverne og ikke mindst en prisoverrækkelse.

Vigtigt for os – men også for branchen

I en branche, der kan være præget af mistillid og uigennemskuelighed, er det vigtigt med initiativer, der kan skabe tryghed for kunder og samarbejdspartnere.

DM i Kloak er derfor et godt og vigtigt initiativ, hvor virksomheder og medarbejdere får mulighed for at vise, hvad de kan. Ikke kun over for dem selv, men også over for nuværende og fremtidige kunder, der ikke har en dybdegående viden om kloakbranchen.

Det er derfor vigtigt for os, at vi som virksomhed er repræsenteret i disse konkurrencer, så vi kan vise, at vi kan vores kram.

Så endnu en gang stort tillykke til Andreas og Simon med de flotte placeringer!