Hvad er en tv-inspektion?

Hvad er en tv-inspektion?

Tom Ewers, autoriseret kloakmester, 30. juni 2025

Hvad er en tv-inspektion?

Tv-inspektionen er et redskab, som bliver benyttet hyppigt af kloakmestre, og som mange danske husstande og virksomheder får udført jævnligt. Det er nemlig en helt uundværlig metode, der hurtigt og simpelt kan fortælle dig, hvordan det står til i din kloak.

En dybdegående undersøgelse af kloakken

En tv-inspektion er i bund og grund en dybdegående undersøgelse af din kloak. Undersøgelsen bliver foretaget med et lille kabelført kamera, der hurtigt og effektivt kan vurdere tilstanden på din kloak – herunder om den har skader, rotter eller andre problematikker.

Tv-inspektionens mange fordele

En tv-inspektion har mange fordele. Den sørger nemlig for…

  • at opdage kloakproblemer i god tid, så du undgår uventede og store regninger
  • at vedligeholde din kloak løbende via en dybdegående undersøgelse, der fortæller, hvilke interventioner der er nødvendige/ikke nødvendige
  • at undersøge din kloak hurtigt og effektivt – og uden et større gravearbejde
  • at du kan lægge bekymringerne på hylden, fordi den fortæller dig, hvad der foregår under overfladen

Bør jeg få foretaget en tv-inspektion?

Det er nærmest aldrig en dårlig idé at få foretaget en tv-inspektion af kloakken. En tv-inspektion er nemlig en lille pris at betale, fordi den potentielt forebygger omfattende kloakproblemer. Det gør den, fordi den undersøger din kloak i dybden, hvorefter vi ud fra billed- og videomateriale kan lokalisere og dokumentere eventuelle kloakproblemer – eller andre ting, du skal være opmærksom på. 

Det er derfor en god idé, at få foretaget en tv-inspektion, hvis…

Her kan du læse mere dybdegående, hvorfor det er en god idé at få foretaget en tv-inspektion af kloakken.

Hvem må udføre arbejdet?

Når du skal have foretaget en tv-inspektion af kloakken i din bolig eller virksomhed, skal det gøres af en autoriseret kloakmester. Det er altså ikke muligt, at du selv kan trække i arbejdstøjet og foretage arbejdet – medmindre du har autorisation til det. 

Arbejdet med kloakrør er kompliceret og kræver unik viden samt mange års erfaring. Alt, der har med kloakrør at gøre, skal derfor håndteres af en autoriseret kloakmester. Du kan læse mere om reglerne for kloakarbejde her.

Hos Sydkystens Brolægning & Kloak har vi over 25 års erfaring med kloakarbejde, herunder tv-inspektioner. Vi hjælper dig derfor gerne med at udføre en tv-inspektion af kloakken. Du kan hente hjælp og kontakte os her.

Husk inspektionen ved huskøb

Tv-inspektionen er ligeledes et vigtigt redskab, når du står midt i et huskøb. Det er nemlig endnu ikke et krav, at kloakken skal undersøges ved overtagelse af boliger – og derfor giver tv-inspektionen dig en enorm tryghed. Den giver dig indblik i, om der er kloakproblemer, der skal løses – eller om der i værste fald er rotter i kloakken, som du hurtigst muligt skal få bugt med. 

Alt dette er godt at vide, inden du overtager et hus. Du kan nemlig risikere at ende med en stor regning for noget, som du ikke vidste ville forårsage problemer. For faktum er, at kloakken gemmer sig under overfladen, og derfor er det typisk ikke dén del, som huskøbere har fokus på, inden de skal træffe den store beslutning. 

Du kan læse mere om tv-inspektion ved huskøb her, hvor vi også forklarer om KEO-ordningen, som vi hos Sydkystens Brolægning & Kloak er en del af.

Tv-inspektion pris

Prisen på en tv-inspektion varierer meget og kan ligge på mellem 1500 og 4000 kroner. Dog afhænger prisen af mange faktorer, herunder:

  • valg af firma
  • kloakkens tilstand
  • opgavens størrelse
  • adgang til kloakken

Det bedste, du kan gøre, er derfor at række ud til en erfaren kloakmester, der kan give dig indblik i, hvad du skal betale for en inspektion af lige netop din kloak.

En hurtig og simpel proces

Hvis du ønsker at få udført en tv-inspektion af en autoriseret kloakmester, er processen for det meste hurtig og simpel. Det er i hvert fald tilfældet hos Sydkystens Brolægning & Kloak. 

Når du henter hjælp hos os, sørger vi for at rykke ud til dig hurtigst muligt for at undersøge dit eventuelle kloakproblem. Vi går meget op i, at du som kunde skal føle dig tryg ved processen, og at du bliver inkluderet i de ting, vi foretager os i din kloak. Derfor dokumenterer vi det, vi laver – heriblandt med billed- og videomateriale, så du kan se, hvilke eventuelle kloakproblemer der er tale om. 

Når vi er færdige med vores arbejde, rydder vi naturligvis op efter os, og du får udleveret en rapport, der forklarer tilstanden på din kloak – og hvilke initiativer vi anbefaler, der skal iværksættes herfra.

Har du brug for hjælp til en tv-inspektion?

Hvis du ønsker hjælp til at få udført en tv-inspektion af din kloak, står vi klar til at hjælpe. Hos Sydkystens Brolægning & Kloak har vi over 25 års erfaring med kloakarbejde og tv-inspektioner, og vi går meget op i, at vores arbejde skal være af høj kvalitet og med afsæt i god service. Det er vi blevet anerkendt for flere gange – blandt andet med prisen som Årets Håndværker, som vi vandt i både 2019, 2022 og senest i 2025. 

Du kan lære os bedre at kende her eller kontakte os her.